Mit livs kærlighed.
Vi var sammen i 27 år. Vi mødtes til en privat fest, og der var pludselig en gnist mellem os. Efter 7 dage flyttede vi allerede sammen. Skænderier eller diskussioner var der kun, når det handlede om opdragelse, der havde vi af og til forskellige synspunkter. Ellers skændtes vi aldrig. Vi satte os altid ned og talte sammen, og vi talte meget. Han råbte ikke ad mig en eneste gang. Han var der altid for mig, og vi fandt altid en løsning på alting sammen. For os var det vigtigt at leve sammen og ikke ved siden af hinanden. Vi læste bøger, som vi bagefter genfortalte for hinanden, og derefter diskuterede vi dem heftigt i timevis. Han var min anden halvdel. Og selvfølgelig gik vi ofte ud. Jeg overraskede ham også af og til med spontane ture til havet. Vi nød virkelig vores dage sammen. Han kendte mig så godt, at han altid bragte tøj med til mig fra alle de steder i verden, hvor han var på forretningsrejse. Jeg behøvede næsten aldrig at købe hjemmesko og undertøj til mig selv, for alt det, han bragte med, passede perfekt. Han kaldte mig altid for sin lille pige.
Hår til minde om min afdøde mand i et smykke.
Vi er fans af traditionel fotografering. Det betyder, at vi stadig får fremkaldt billeder og har i årevis sat dem i rigtige fotoalbum. I disse fotoalbum ender også alle mulige andre ting. Da Krzysiu døde, sorterede vores søn alt, og i et af albummene fandt han hår fra os alle sammen. Krzysztof havde gemt det på et tidspunkt som et minde. Sikke et vidunderligt tilfælde, for på den måde havde jeg noget, som jeg kunne få indarbejdet i mit personlige smykke til minde om ham.
Personlige ord fra et kærlighedsbrev fra min afdøde mand.
Vi to talte ikke kun meget sammen, vi sendte også håndskrevne kærlighedsbreve til hinanden. Sådan et brev formidler mange flere følelser, end nogen elektronisk besked nogensinde kunne gøre. For altid at have disse særlige ord tæt på mig har jeg fået dele af dette brev indgraveret på en graveringsstav. Dette smykke giver mig mulighed for altid at have min afdøde mand helt tæt på mig. Det giver mig styrke til at bearbejde dette tab. Når folk spørger mig om dette særlige smykke, fortæller jeg stolt vores historie.
Historier som denne rører os så dybt, og vi er taknemmelige for at kunne være en del af den gennem dette særlige smykke. Tak!